Benzinkort

9 UD AF 10 SPARER 3.000 KR. PÅ DERES BILFORSIKRING

Gør som 800.000 andre! Indtast din nummerplade og få overblik på 30 sekunder - gratis:

Benzinkort

Har du ikke et benzinkort? Så er det måske på tide at anskaffe dig et. På denne side finder du en forklaring på, hvorfor det er en god idé at anskaffe sig et benzinkort. Du lærer om de bedste benzinkort, fordelene ved et benzinkort og om du kan skaffe dig et benzinkort trods RKI.

Først og fremmest er et benzinkort et særligt betalingskort, som du bruger, når du skal fylde dit køretøj op med brændstof. Hvert benzinkort er unikt for et bestemt selskabs egne tankstationer. Du kan vælge et eller flere benzinkort. Det er dog helt op til dig at vælge, hvad der er mest praktisk, nødvendigt og nemmest for dig i din hverdag.

Der er et virvar af benzinkort tilgængelige i Danmark. Derfor har vi gennemgået diverse benzinkort og kommet med vores bud på de bedste benzinkort på markedet lige nu.

#1 – OK benzinkort

Det bedste benzinkort er i vores optik OK-benzinkortet. Med et OK benzinkort har du mange muligheder for at tanke, da OK er Danmarks største benzinkæde. Du kan ligeledes tanke velvidende, at du støtter et 100% danskejet firma. Se fordelene ved et OK benzinkort herunder:

  • 670 tankstationer i Danmark og Sverige og mere end 188 vaskehaller
  • Mulighed for betaling af vask, broafgift og parkering på udvalgte steder
  • Op til 45 dages rentefri kredit
  • Du støtter din lokale sportsklub, hver gang du tanker
  • Du betaler kun én gang om måneden

Endnu en grund til at OK benzinkortet er vores absolutte favorit er, at du via en gratis OK-app kan tanke og betale. Der er altså ingen grund til at gå i panik, hvis du har glemt dit kort. Herudover er OK’s stationer ubemandede, hvilket gør OK til det billigste benzinfirma i Danmark.

#2 – Shell benzinkort

På en tæt anden plads placerer Shell benzinkortet sig. Her har du både mulighed for at tanke på en lang række tankstationer og samtidig spare penge, når du gør det. Se bare herunder:

  • Spar 10 øre pr. liter, du tanker
  • Op til 30 dages rentefri kredit
  • Mere end 474 tankstationer
  • Brug dit kort til betaling af brændstof, bilvask, kør-videre produkter
  • Mulighed for tilkøb af C02-kompensering

Herudover har Shell et særligt tilbud til nye kunder, hvor du med dit Shell benzinkort i to måneder får helt op til 40 øre i rabat pr. liter, du tanker for. Du kan herudover vælge mellem to typer kort; det ene er brændstofkortet, der bruges til betaling af brændstof, bilvask og kør-videre-produkter. Du kan også vælge købekortet, der kan benyttes til førnævnte plus butiksvarer. Det hele afhænger af dit forbrug og behov hertil.

#3 – Q8 benzinkort

På en tæt tredje plads kommer Q8 benzinkortet. Vælg dette kort, hvis du i stedet ønsker gode rabatter på dit brændstof samt rabat på mad og bilvask. Se herunder:

  • Med over 200 tankstationer i Danmark, er der altså stadig mange muligheder for at finde brændstof til din bil
  • Du får 10 øre i rabat pr. liter brændstof i forhold til pumpeprisen
  • Du får 15 % rabat på alt det mad, der tilberedes på stationen
  • Du får herudover hele 25 % rabat på de forskellige typer af bilvaske, der er at finde på stationen
  • Månedligt overblik over dit forbrug

Q8 får en tæt tredje plads, da der altså ikke er helt så mange muligheder for at tanke, som OK og Shell har. Q8 har heller ikke samme gode muligheder for at støtte en god sag med benzinkortet. Dog får du med Q8 benzinkortet muligheden for at spare en masse penge. Du får samme overblik over dit forbrug som ved OK og Shell. Du kan betale for både brændstof og butiksvarer med dit Q8 benzinkort og købe for op til 2000 kr. pr. gang og 800 kr. for butiksvarer.

# 4 – Circle K

På en fjerdeplads finder Circle K, der har et stort udvalg af bonus benzinkort. Se hvilke fordele der følger herunder, hvis du vælger deres Circle K MasterCard:

  • Du sparer helt op til 13 øre pr. liter du tanker for
  • Hver 6. bilvask belønnes med en gratis kaffe, sodavand, kildevand eller Red Bull
  • Du er forsikret ved fejltankning.
  • Særskilt forbrugsoverblik for hvert benzinkort

Hos Circle K finder du en række bonus benzinkort også; Circle K Europe Card, Circle K ekstra Club, Circle K’s firma benzinkort, EKSTRA-kortet eller det ultimative Circle K EKSTRA MasterCard. Gå på opdagelse på Circlek.dk/benzinkort og vælg det kort, der matcher dig og dine behov.

Udover de udvalgte bedste benzinkort kan du også finde benzinkort fra F24, Uno-X og INGO, der alle giver dig muligheden for at bruge dit kort på en lang række tankstationer muligheden for at følge dit månedlige forbrug.

Sammenlign og få det billigste benzinkort

Alle benzinkortene er gratis at anskaffe, men benzinkortets rabat er ikke nødvendigvis det, der afgør, om det er det billigste benzinkort. Generelt er OK Danmarks billigste, da deres stationer er ubemandede og dermed billigere end de bemandede tankstationer. Samtidig får du hos OK 45 dages kredit. Men hvis du i stedet spiser meget på diverse tankstationer rundt omkring i Danmark, kan det være at Shells eller Q8’s benzinkort er det billigste og bedste valg for dig.

Tjek op på alle kortene og anskaf dig mere end ét kort, hvis det hjælper dig med at spare penge og er praktisk i din hverdag. Uanset dit valg er et benzinkort en god idé, da det hjælper dig med at holde overblik over din økonomi. Anskaf dig derfor et gratis benzinkort i dag.

Benzinkort giver rabat på benzin og diesel

Med mange af de nævnte benzinkort får du også muligheden for at spare penge for hver liter brændstof, du tanker. Det kan lyde som en lille rabat, hvis du får 10-15 øre i rabat, for hver liter du tanker, men der er altså mulighed for at spare mange penge i det lange løb.  Benzinkortets rabat er derfor værd at overveje.

Herudover oplever mange at de faktisk sparer penge helt naturligt, når de anskaffer sig et benzinkort, da det giver et bedre overblik over ens forbrug. Det månedlige beløb gør nemlig, at man enten kan justere i sit budget eller i sit kørselsforbrug, så økonomien hænger bedre sammen. Anskaf dig derfor et eller flere benzinkort. Hold øje med dit forbrug og spar penge.

Fordele: Derfor skal du anskaffe dig et tankkort

Benzinkortets fordele er overvældende og vi anbefaler derfor også dig, at anskaffe dig et. For det første er det gratis at bestille et tankkort og tager samtidig ikke mere end 5-10 minutter. Der følger dog også en lang række andre fordele med. Se bare her:

  • Bedre overblik over dit budget ved at have én samlet regning månedligt
  • Du får typisk kredit helt uden renter
  • Du kan mange steder bruge dit benzinkort til at købe andet end brændstof med: kioskvarer, vask af bil, broafgifter og parkering
  • Gode rabatter på brændstof, vask af bil eller endda kioskvarer afhængigt af det pågældende kort
  • Mange har et internationalt benzinkort eller muligheden for at bruge benzinkortet internationalt, så du kan holde styr på dit forbrug, selvom du er på ferie

Vælg derfor en eller flere benzinkort og tag del i de mange gode fordele ved et benzinkort.

Tank frit din bil i udlandet

Med mange af de benzinkort der er at finde på markedet, er der mulighed for at tanke i udlandet såvel som i Danmark. Det bedste kort i denne forbindelse er Q8, der har et internationalt benzinkort – eller faktisk dieselkort. Nemlig deres IDS-dieselkort, hvor du foruden at kunne tanke på 60 stationer i Danmark ligeledes kan tanke, med maksimal sikkerhed, på over 600 anlæg fordelt i 27 lande rundtomkring i Europa.

Circle K, OK, INGO, F24 og Q8’s standardkort giver også adgang til stationer i udlandet. Det er dog vigtigt at undersøge det inden, du rejser, da der er tale om udvalgte stationer i visse lande.

Herudover kan du med mange af kortene – blandt andet F24, Q8 og OK – bruge dit kort til betaling af broafgift over Storebæltsbroen og Øresundsbroen. Du kan herudover også blandt andet bruge F24 og Q8 kortene til betaling af parkering i lufthavnene. Der er altså masser af gode grunde til at anskaffe dig et benzinkort, når du skal rejse internationalt.

Kan man få et benzinkort trods RKI?

Er du uheldigvis registeret i RKI? Så er der ingen grund til at afskrive sig et benzinkort. Hos Shell kan du nemlig få et benzinkort trods RKI. Den månedlige kredit er dog begrænset til et maksimum pr. dag, uge og måned i dette tilfælde. Du har dog stadig alle muligheder for at få dig et benzinkort og spare penge, når du tanker.

Herudover kan du via den månedlige forbrugsoversigt få et fantastisk overblik over dit månedlige brændstofforbrug. Dette kan i sig selv kan være en brugbar hjælp, når det kommer til at få det fulde overblik over ens økonomi. Skaf dig derfor et Shell benzinkort trods RKI, som du kan hente ganske gratis og benytte på mere end 474 tankstationer rundt omkring i landet.